Samtaler #4

“Du tisser i bukserne, hvis du står op og nyser”

Okay.

Alle som kender mig – er venner med mig på facebook eller følger mig på twitter – ved jeg ikke er særlig god til at være gravid.

Forleden gik det op for mig at jeg var 14 dage længere henne end jeg lige regnede med. Jeg har åbenbart ikke været så flink med min app, eller med opmærksomheden i biologitimerne. Haha.
Det var faktisk en behagelig overraskelse. For selvom jeg elsker at mærke liv inde fra maven, så er det helt ærligt også en ret freaky oplevelse, og så glæder jeg mig helt ærligt til at hilse på snylteren. Haha.

Nogen som du aldrig har mødt har overtaget  din krop fra hals og ned til knæene. Forudsat du ikke får vand i kroppen. For så er du bare samboende med herren i huset. Huset er (bogstaveligtalt) din krop. Og du bestemmer ikke en skid.
Og jeg hører folk snakke om graviditetsglød, og jeg ser på mine forstørrede pore og fatter hat. Måske jeg bare ikke er god nok til at være zen, eller har for mange hormoner ræsende rundt i kroppen?
FYI, er det dét med ikke at være zen der er det rigtige svar.

Nu har jeg flækket (endnu) en lille liste sammen. Ting jeg gerne ville have vidst på forhånd, eller ikke have fortrængt efter nummer 1.

  • Mælken kan faktisk godt løbe til betydeligt før termin. Ammeindlæg er din ven
  • Du tisser i bukserne, hvis du står op og nyser(!!!).
  • Sex kan være en omgang “hvem er det der banker?” – HOLD FOKUS!
  • Du kan godt få appelsinhud på én balde. 
  • Du kan ikke tæmme dit ponyhår, og det er spild af tid at prøve
  • Sorte bluser bliver gennemsigtige, hvis de strækkes for meget. Undgå blitz.
  • Ansatte i Netto er flinke, og tørrer også bræk op
  • SEABANDS HJÆLPER
  • Afbestilt jeres Aarstiderne kasser. Det er ikke mening at mega lækre råvare skal gøre dig dårlig.
  • Du får ikke pænere hud, bare fordi du ikke drikker alkohol mere.
  • Graviditetshormoner er real. Og de er lede. Især ved din kæreste.
  • Nej, det er ikke sikkert at du stopper med at knække dig og sove 18 timer i døgnet, efter tre måneder. Folk lyver.
  • Mavesyre kan ikke brænde hul på din hals. Heller ikke selvom det føles sådan.
  • Pomfritter og sodavand er ikke decideret godt mod føromtalte halsbrand.
  • Det er heller ikke godt at lægge ned.
  • Det skal fandeme være en edderlækker stol, hvis det skal være en fornøjelse at sidde ned.
  • Glem ALT om de ting du taber på gulvet efter uge 35. Andre må samle op. Ærgerligt.

Og så er jeg endda blevet sparet for enormt mange skavanker i denne omgang. Jeg har ikke vand i kroppen, jeg har ikke fået åreknuder, hæmorider eller strækmærker – endnu.

Nu har jeg sikkert jinx’et det helt vildt. Fuck!
Nåh.. Men altså. Jeg har jo en kæreste, og nu har han lavet to børn på mig. Så må han fandeme leve med resultatet. Det er hans egen skyld. Jadeterså.

 

C

Jeg tror vist nok jeg er omkring 30 uger henne her. Men så igen.. Hvad ved jeg overhovedet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samtaler #4